Kroppen, diæten og det politiske
Et studie af veganere og dyreretsaktivister i Danmark
Anna Bendtsen
Institut for Antropologi, Københavns
Universitet
Synopsis til feltarbejde
|
To download, print, or bookmark,
click: http://www.anthrobase.com/Txt/B/Bendtsen_A_01.htm. |
1 Indledning
1.1 Præsentation af feltet
1.2 Studiets relevans og en foreløbig tese
1.3 Forskningsspørgsmål
1.4 Analytiske perspektiver
1.5 Dyrene og kødet
1.6 Kropsbilleder
2 Undersøgelsesdesign og metoder
2.1 Position i feltet
Dette er en synopsis til en antropologisk undersøgelse af en gruppe etiske veganere - det vil sige et netværk af mennesker, som i deres diæt og i alle andre af livets forhold undgår animalske produkter. De forbruger som oftest hverken kød, mælk, æg og sjældent heller mink-pelse eller lædersko. Grundlæggende for at undgå at dræbe eller påføre dyr lidelse. Konkret som en reaktion på en ubærlig industri, som efter disse menneskers mening har drevet den kartesianske opfattelse af dyr som maskiner ud i det absurde. Deres position kan samlet betegnes dyreretsaktivisme.
Veganernes standpunkt kan ses som en del af dét, der er blevet kaldt den anti-antropocentriske bevægelse (Ferry 1994:23;33f; se også Ingold 1988), og som også er blevet beskrevet som en udvidelse af det etiske net i vestlige samfund. Man har hævdet, at menneskers stigende bekymring for deres naturlige omgivelser skal ses i lyset af den sene industrielle tidsalders kulturelle krise. At nutidens ambivalens overfor kød er et resultat af opgøret med de store vestlige narrativer fra de 18. og 19. århundreder om abstrakt rationalisme, fysisk reduktionisme og dualismen mellem krop og ånd (Fiddes 1997).
Et etnografisk feltarbejde søger forbindelsen mellem sådanne teoretiseringer i fugleperspektiv og menneskers erfaringer. Derfor undersøger jeg, hvordan mennesker tilegner sig, og skaber en politisk identitet med udgangspunkt i, de filosofiske og politiske diskurser om veganisme og dyrerettigheder. Diskurs forstås i denne forbindelse meget åbent som et kommunikations-område afgrænset udelukkende udfra sit emne, hvor denne afgrænsning laves af deltagerne i diskursen, ikke analytikeren (Milton 1996:166ff).
Konkret studerer jeg et netværk af danske og, sekundært, svenske etiske veganere. Beklædning, musik og den veganske diæt er væsentlige temaer for den praksis, der konstituerer gruppen indadtil. Mit felt afgrænser jeg ved at følge de forbindelser mellem mennesker, hvori diskurser om veganisme og dyreretsaktivisme indgår og manifesteres i praksis (Marcus 1995:97). Denne afgrænsning er bl.a. inspireret af Alberto Meluccis argument om, at samfundsvidenskaben - hvis den skal begrebsliggøre et kollektiv af mennesker, som ikke er konstant over tid, og hvor de aktuelle aktører ikke nødvendigvis selv erklærer sig som del af 'en bevægelse' - må gøre op med totaliserende empiriske generaliseringer og i stedet analysere sociale bevægelser som konstruktioner i samtiden (Melucci 1985).
Der er kun ganske få etiske veganere i Danmark sammenlignet med fx Sverige eller England, hvor bevægelsen er ældre og mere differentieret. Den gruppe veganere, som udgør mit felt, er oftest unge, og der er flere kvinder end mænd.
I forhold til omverdenen er dét netværk af etiske veganere, som jeg studerer, synligt i form af demonstrationer og andre politiske aktioner. Mest eksponeret i Danmark er den danske gren af organisationen Animal Liberation Front, eller Dyrenes Befrielsesfront, som i løbet af de sidste to år har taget ansvaret for en række ulovlige aktioner i en erklæret kamp for dyrenes rettigheder - bl.a. hærværk på minkfarme, slagterforretninger og buntmagere. Dyrenes Befrielsesfront er ikke en formel organisation, som man kan blive medlem af. Alle vegetarer og veganere kan i princippet erklære sig som medlemmer og udføre aktioner i organisationens navn. Talspersonen for den svenske gren af organisationen har formuleret målet for aktivismen som:
"Att frita djur
och placera dem i bra hem. Detta är huvudregeln och huvuduppgiften. Att
syssla med ekonomiskt sabotage mot djurförtryck. Att samla information.
Att inte åstadkomma skada på människor eller djur" (http://user.tninet.se/%7Ekst396d/olydigadjur/
december 2000)
Et blik på historien fortæller os, at den moderne debat om dyrenes frigørelse blussede op i 1975, da den australske filosof Peter Singer udgav bogen Animal Liberation. Argumentet i Singers etik er nytteetisk: Den gode handling sigter mod at mindske lidelse for flest muligt levende væsener, og ikke-menneskelige dyr, der kan føle lidelse, bør derfor ikke behandles kvalitativt anderledes end menneskene.
Den politiske aktivisme fik fra og med Singer en central plads i debatten, og samme år opstod Animal Liberation Front i England. Formen på de politiske aktioner minder om visse andre græsrodsorganisationers, fx Greenpeace's. Vægten er på civil ulydighed og direkte aktioner, hvor målet bliver midlet. Formel, juridisk legalitet kan ikke sidestilles med moralsk legitimitet, hvorfor aktivisterne i visse tilfælde bryder loven for at tjene deres sag.
Det er langt fra alle, der udfører aktioner under mærkatet Dyrenes Befrielsesfront. En anden organisation indenfor det danske netværk er Anima - foreningen for alle dyrs rettigheder, og det er under alle omstændigheder vigtigt at understrege, at det er forskelligt hvor politisk aktiv man er, og på hvilken måde: Den veganske diæt kan i sig selv opfattes som en politisk handling (Gålmark 1998:208). Som nogen af aktivisterne selv formulerer det:
"Mad er ikke bare madlavning, men kan bruges som våben og som et medie til at stille spørgsmål ved nogle emner vi finder vigtige i vores politiske kampe." (Flyer om de veganske folkekøkkenaftener i Ungdomshuset, fra november 2000)
Hermed rykkes fokus til de steder, hvor veganerne interagerer. To sådanne steder i København er Ungdomshuset på Jagtvej, hvor der hver onsdag er vegansk folkekøkken, og den økologiske dagligvarebutik Spidsroden på Griffenfeldsgade, som en del af veganerne er med til at drive.
I Danmark er netværket af etiske veganere og dyreretsaktivister opstået indenfor rammerne af det såkaldt autonome miljø, og veganerne er ofte også på anden vis politisk engagerede - i fx feministisk eller anti-racistisk aktivisme. Andre fra det autonome miljø tager imidlertid afstand fra dyreretsaktivisterne, og i særdeleshed fra Dyrenes Befrielsesfronts aktioner. Nogle mener ikke, at dyrevelfærd er en vigtig politisk sag. Veganerne selv derimod siger ofte, at de er de eneste, der for alvor handler. Indenfor dette komplekse felt af venskaber og mod- og samarbejde skaber de etiske veganere deres politiske identitet.
De såkaldt autonome, som tager arven op efter tidligere tiders BZ'ere og punkere, har på mange måder oppositionen som samlende symbol (Olsen 1995:96), og et andet antropologisk studie af veganere beskriver, hvordan de fortolkede deres egen position som en slags modstand mod en konspiratorisk samling af lægestanden, industrien og staten (Bach 1998:82). Dette, samt mine samtaler med de etiske veganere, danner grobund for den tese, jeg har valgt at tage udgangspunkt i: Jeg tror, at den måde, veganerne skaber politisk identitet, kan forstås ved at se på modstanden som strukturerende princip. Veganernes forhold til deres diæt og til den filosofiske og politiske diskurs om dyreret medieres af ideen om 'at være i opposition'.
Studiet fokuserer imidlertid ikke på de åbenlyst oppositionelle ulovlige aktioner, men derimod på, hvordan hverdagens interaktion omkring mad og spisning også indeholder aspekter, der har metaforen 'modstand' som strukturerende princip. Denne vinkel er relevant for at forstå den proces, hvor mennesker konkret og kropsligt indskriver sig i den anti-antropocentriske bevægelse, da jeg hermed kan sige noget om sammenhængen mellem de offentlige former for protest og menneskers levede erfaring af at spise (Bruner 1986:7 i Okely 1994:48; Hebert & Jacobsson 1999:19).
Ved at fremhæve diæten og spisningen er studiet også på anden vis relevant. En læsning af den danske og svenske mediedækning giver kun et overfladisk indtryk af menneskene bag organisationen Dyrenes Befrielsesfront. Ofte fremmanes et billede af farlige 'terrorister' eller af ungdommelig jagt på opmærksomhed (Bendtsen & Kjær 1999; Bendtsen 2000; Hebert & Jacobsson 1999). Jeg håber at tegne et mere komplekst billede og dermed på sigt også at bidrage til at nuancere debatten om dyreretsaktivisme og veganisme i Danmark.
Jeg studerer veganernes praksis og fortællinger om mad, spisning og politisk aktivisme med henblik på at forstå, hvordan de skaber en politisk identitet med udgangspunkt i de filosofiske og politiske diskurser om veganisme og dyrerettigheder. Jeg stiller derfor tre spørgsmål, hvor det første er det mest overordnede. De to sidste ligger i forlængelse af antropologisk behandling af mad, spisning og vegetarianisme i vestlige samfund, og disse spørgsmål er mit forsøg på at trække forbindelseslinjer mellem maden og det politiske:
- Hvordan medieres veganernes forhold til deres diæt af ideen om 'at være i opposition' eller 'at øve modstand'?
- Hvordan bruges 'dyr' og 'kød' som symboler af veganerne? Og hvordan relaterer denne brug sig til den symbolske ambivalens omkring kødkonsumption (fx Morris 1998; Vialles 1994; Willetts 1997)?
- Hvilke billeder af kroppen skaber, og reproduceres af, veganernes forståelse af deres diæt? Og hvordan relaterer disse kropsbilleder sig til den moralske vægt på kropslig selvkontrol og disciplin, der er blevet betegnet som karakteristisk for moderne, vestlige samfund (Foucault 1977; 1994; Lupton 1996)?
De næste to underafsnit er en kort præsentation af de vigtigste analytiske perspektiver, som udgør den teoretiske baggrund for forskningsspørgsmålene.
Antropologiske studier af selvvalgt vegetarianisme i vestlige samfund beskæftiger sig ofte med, hvordan kød tillægges moralsk, social og æstetisk betydning. At undgå kød er blevet tolket som en symbolsk udfordring af den dominerende orden, fordi kød i mange sammenhænge signalerer velstand. Som tegn kan 'kød' læses som virilitet, magt, styrke og maskulinitet. Kødet har engang været del af et dyr og at 'inkorporere dyret' gennem konsumption repræsenterer menneskets kontrol over naturen, den materielle verden. Denne læsning af menneskets relation til sine omgivelser er blevet set som et produkt af kartesiansk tænkning, eller mere grundlæggende af den jødisk-kristne kosmologi (se fx Adams 1990; Fiddes 1997: 263; Lupton 1996.28; Spencer 1993; Willis 1990).
Samtidig har alle menneskelige samfund forskellige og modstridende attituder til deres omgivelser, og i særdeleshed pattedyr (Morris 1994:2). Kød frastøder også, for det oprinder i drabet på et dyr, og drab på varmblodede dyr har konnotationer af drab på mennesker (Morris 1994:4; Caplan 1997:4). I denne sammenhæng er det klart, hvor kort der symbolsk er fra virilitet til aggression, fra magt til vold:
"[Meat] constantly trembles on the border between self/other and purity/contamination" (Lupton 1996:117).
Denne symbolske ambivalens kan genfindes i ernæringsvidenskabelige helbredsråd, hvor der i øjeblikket er to kontrasterende opfattelser af kød: Dels som mad per se, fyldt med protein og jern; dels som gift for kroppen, indeholdende alle industriens skadelige biprodukter, svært fordøjeligt, kræftfremkaldende (Fiddes 1997).
Anthony P. Cohen påpeger, at "symboler er kulturelle (derfor offentlige) former, hvis betydninger er indholdsmæssigt private" (Cohen 1995:187). Symboler kan hermed sagtens være flertydige og på samme tid være samlende og vedkommende for et kollektiv af mennesker, idet flertydigheden åbner muligheden for den leg eller manipulation, som gør de symbolske former betydningsfulde for den enkelte. Og de symbolske repræsentationer står ikke kun i kontrast til hverdagserfaringen af fx at spise - de inkluderer og former også denne erfaring.
I forhold til netværket af veganere ser jeg på, hvordan deres brug af 'dyr' og 'kød' som symboler relaterer sig til ovennævnte symbolske ambivalens. Jeg analyserer veganernes fortællinger og praksis for at se, hvordan de kreativt 'udvider' og aktualiserer et bestemt tegn-repetoire i et vestligt symbolsk univers (Olsen 1995:70). Denne omdefinering eller symbolske kolonisering af 'kød' og 'dyr's betydning er et led i min forståelse af diæten som et modstands-projekt for veganerne.
Hvor de strukturalistiske analyser af mad og spisning fremhæver madens symbolske værdi, fokuserer mange poststrukturalistiske analyser på, hvordan mad og spisning får betydning for, hvorledes mennesker lever i og gennem deres kroppe (fx Lupton 1996; Caplan 1997). Kroppen er materiel og virkelig, men ikke en før-diskursiv biologisk essens. Tværtimod 'skriver' begivenhederne på kroppen på en måde, som kan læses og fortolkes af andre. Kroppen bærer "de forskellige stigmata efter fortidens hændelser" (Foucault 1983:90). Menneskers selvpraksisser omkring mad og spisning er en måde at udtrykke overfor dem selv og andre, hvem de er - og dermed "gøre deres liv til et værk, der har visse æstetiske værdier, og som stemmer overens med visse stilistiske kriterier." (Foucault 1984 i Bach 1998:28). Inspireret af dette studerer jeg, hvordan diæten bliver et emblem med æstetiske kvaliteter for netværket af veganere.
Selvpraksisser omkring spisning er imidlertid ikke ubundne, men knyttet til kulturelle vurderinger af bl.a. god smag og afsmag, det kvindelige og det mandlige, det sunde og det usunde. Deborah Lupton trækker på Michel Foucaults analyser af sammenhængen mellem magt, viden og lyst for at forstå, hvordan selvkontrol og disciplin er blevet en slags moralske sub-texts for madvaner og madpræferencer i vestlige samfund. Nutidens ernæringsvidenskab ses af Lupton som et produkt af en proces, hvor asketiske praksisser via kropsvidenskaben er blevet over-flyttet fra klostervæsenet til hverdagslivet, således at populationers og menneskers tilværelse er blevet underkastet institutionaliseret magt gennem rationel viden (Lupton 1996; se også Bach 1998). Når jeg spørger til sammenhængen mellem veganernes forståelse af deres diæt og deres billede af deres krop, sigter jeg mod den måde, veganerne tilegner sig, omformer og reproducerer denne idé om kropslig selvkontrol og disciplin.
At leve efter det veganske diætregime indebærer omfattende kontrol over kroppen. Jeg søger derfor en viden om, hvilke kropsbilleder, veganerne udtrykker, når de taler om mad, om kroppens reaktioner og om kroppen i forhold til (den politiske) bevidsthed. Er kroppen 'natur' i relation til bevidsthedens 'kultur'? Trækkes der symbolske tråde mellem menneskekroppene og dyrekroppene? Er kroppen noget man intuitivt skal lytte til? Eller skal den fortolkes i forhold til ernæringsvidenskabelige sundhedsråd?
Disse spørgsmål kan naturligvis ikke besvares entydigt, men de hjælper mig til at nå en forståelse af forbindelserne mellem mad, kropsliggørelse og politisk identitet for veganerne. Atter arbejder jeg med tesen om 'modstand' som strukturerende princip, idet jeg bl.a. undersøger, hvordan kropsbillederne betragtes som led i en magtstyrkelse, hvor individer opponerer mod magtfulde fortællinger om 'det sunde liv' og 'den smukke krop' (Giddens 1996:15f).
De mennesker, som på et tidspunkt i deres liv bliver politisk involverede i kampen for dyrenes rettigheder, interagerer på tværs af nationalgrænser, bl.a. via internettet. Som sagt afgrænser jeg mig dog til primært at se på dyreretsaktivismen i Danmark. Ikke fordi jeg antager, at denne størrelse besidder en empirisk enhed, men fordi jeg udforsker en social bevægelse, som den viser sig konkret og overvejende lokalt i form af netværker mellem mennesker (Melucci 1985; Tarrow 1994:22; Hebert & Jacobsson 1999:18). Af samme grund udgør imidlertid både veganere fra andre lande og ikke-veganske aktører i det såkaldt autonome miljø i Danmark relevant kontekst for mit felt. Jeg har derfor valgt også at interviewe svenske djurrättere. Dette valg er vilkårligt, men det er mit indtryk, at det er svenskerne (i højere grad end hollænderne eller englænderne, fx), de danske veganere samarbejder mest med.
I praksis har min kontaktperson blandt veganerne brugt 'sneboldsmetoden' for at skaffe mig informanter både i Danmark og Sverige (Taylor & Bogdan 1984:83).
Mit fokus på diæten former mit valg af metoder, idet det sanselige nødvendigvis må træde i forgrunden. Jeg har ikke tidligere levet vegansk, så jeg har i øjeblikket ingen intuitiv forståelse af mine informanters livsverden. Jeg følger Judith Okely, når hun argumenterer for, at vi må være opmærksomme på de hverdagssammenhænge, hvor det verbale - informanternes narrativ - investeres med mening (Okely 1994).
Deltagerobservation sker primært i København. Offentlige aktioner og andre møder med omverdenen (i form af fx journalister) vil jeg deltage i og observere så vidt muligt (men se 'position i feltet'). Jeg har endvidere siden november 2000 fungeret som aktivist i den økologiske butik Spidsroden. Også væsentlig er den kropsliggjorte viden, jeg kan få lov at ane ved at spise sammen med veganerne, fx til Ungdomshusets veganske folkekøkken og til private middage. En betingelse for denne interaktion (og i sig selv en form for deltagelse) består i at undgå at spise kød, så det gør jeg nu. Mælk og æg følger i løbet af foråret.
Der er en glidende overgang mellem deltagerobservationens smags-dramaer og uformelle samtaler forstået som en kvalitativ interview-teknik (Larsen 1995). I løbet af feltarbejdet håber jeg at komme i (kortvarig) kontakt med op til et halvt hundrede informanter, men jeg vil koncentrere mig om 5-10 nøgleinformanter, som jeg kan dybde-interviewe over en længere periode, efterhånden med fokus på enkelte temaer (Taylor & Bogdan 1984).
Jeg vil spørge til disse nøgleinformanters livshistorie, med vægt på beskrivelsen af dén periode, hvor de blev veganere, for at finde centrale følelser, motivationer og metaforer omkring diæten, dyrene og den politiske aktivisme. Oplevelsen af at blive 'omvendt' går igen i meget etnografi om vegetarianisme, veganisme og helsekost (Bach 1998:84; Belasco 1993:26ff; Hebert & Ja-cobsson 1999:73ff; Lupton 1996:124; Willetts 1997:122). Inspireret af dette tror jeg, at 'konversions-fortællingerne' giver individer magt til organisere deres personlige erfaringer og til at skabe en forestilling om delt erfaring (Skultans 1998:27).
Fokusgrupper fremhæver den konstruktion og kontestation af viden, der foregår veganerne imellem, og jeg vil bruge denne metode til at skabe data om, hvordan de tilegner sig og forhandler den rette forståelse af diskurser om dyreret og veganisme.
Den udadvendte aktivisme kan ikke forstås uden også at se på mediernes repræsentation af de offentlige aktioner, fordi veganerne forholder sig til og opponerer mod denne repræsentation (Bendtsen & Kjær 1999; Hebert & Jacobsson 1999:23). Jeg vil analysere mediedækningen som en samling dokumenter, der ikke primært er relevante pga. de 'faktuelle' oplysninger, de formidler om veganerne. De behandles i stedet som sociale produkter af interaktionen mellem mit felt og omverdenen (Hammersley & Atkinson 1995:168).
Min kontaktperson blandt veganerne har diskuteret mit feltarbejde med Dyrenes Befrielsesfronts støttegruppe, og jeg har fået positive tilbagemeldinger. Jeg er ikke hermed forpligtet til at advokere for veganerne overfor omverdenen (American Anthropological Association 1998:3) - eksempelvis sympatiserer jeg ikke med visse af de offentlige aktioner, og jeg vil derfor ikke deltage i eller observere disse. Men jeg forpligter mig til at respektere mine informanters ønsker både under og efter mit feltarbejde, og til stadighed at erklære, hvad min position er.
Under alle omstændigheder må man altid 'tilbageføre' sine data (Nielsen 1996:229ff), og i dette tilfælde vil tilbageføringen ske i et politisk ladet felt. Det vil ikke kun være de mennesker, jeg studerer, jeg berører med min viden, men også andre, der forholder sig til det autonome miljø i Danmark, fx politiet og politikere. Ikke mindst derfor vil jeg diskutere mine data med mine vigtigste informanter, før jeg indleverer mit speciale.
Jeg må opbevare optagede interviews og mine feltnoter forsvarligt, og jeg må forholde mig aktivt til spørgsmålet om anonymisering. Anonymiteten er central for denne form for politisk aktivisme, og det etnografiske blik kan ikke på nogen enkel måde adkilles fra andre blikke fra omverdenen. Jeg håber at mindske problemet ved at begrænse min hang til faktuelle detaljer i forhold til spørgsmål om dele af den politiske aktivisme og ved at bruge omfattende anonymisering. I øvrigt forventer jeg ikke under feltarbejdet at interviewe aktive indenfor (til forskel fra støttegruppen for) Dyrenes Befrielsesfront, for denne del af det veganske netværk er af princip anonymt og stumt.
Adams, Carol J 1990: The Sexual Politics of Meat. A Feminist-Vegetarian Critical Theory. New York: Continuum.
American Anthropological Association 1998 "Code of Ethics". http://www.ameranthassn.organisation/ethcode.htm.
Bach, Dil 1998: En bid af Amerika - om "naturlig" mad's sensuelle og æstetiske aspekter. Specialeafhandling til Kandidateksamen. Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
Belasco, Warren J. 1993: Appetite for Change. How the counterculture took on the food industry. Ithaca & London: Cornell University Press.
Bendtsen, Anna & Rasmus Steen Kjær 1999: Dyrenes Befrielsesfront - et eksempel på politisk kultur i Danmark. Skriveøvelse ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
Bendtsen, Anna 2000: Det farlige og det latterlige. En analyse af organisationen Dyrenes Befrielsesfront med fokus på modstand og flertydighed. 7. semesters essay ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
Caplan, Pat 1997: "Approaches to the study of food, health and identity" I: Pat Caplan (red.) Food, Health and Identity. London & New York: Routledge.
Cohen, Anthony P. 1995 [1994]: Selvbevidsthed. En alternativ identitets-antropologi. Frederiksberg: Det lille forlag.
Ferry, Luc 1994 [1992]: Den nye økologiske orden. Træet, dyret og mennesket. København: Munksgaard/Rosinante
Fiddes, Nick 1997: "Declining meat. Past, present…and future imperfect?" I: Pat Caplan (red.) Food, Health and Identity. London & New York: Routledge. 1997
Foucault, Michel 1977 [1975]: "Disciplin". I: Overvågning og straf. Det moderne fængselsvæsens historie. København: Rhodos Radius.
Foucault, Michel 1983 "Nietzsche - Genealogien, Historien". I: Søren Gosvig Olesen (red.) Epistemologi. København: Rhodos.
Foucault, Michel 1994 [1976] Viljen til Viden. Seksualitetens historie I. København: Det lille forlag.
Giddens, Anthony 1996: Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under senmoderniteten. København: Hans Reitzel
Gålmark, Lisa 1998: Djurrät - en fråga om frihet, jämlikhet, solidaritet. Nora: Bokförlaget Nya Doxa.
Hammersley, Martyn & Paul Atkinson 1995: "Documents". I: Ethnography. Principles in Practice, 2nd edition. London & New York: Routledge.
Hebert, Niels & Kersten Jacobsen 1999: Olydiga medborgere. Om flyktinggömmare och djurrätaktivister. Demokratiutredningens skrift nr. 27 SOU. Stockholm: Elanders Gotab.
Ingold, Tim 1988: "Introduction". I: Tim Ingold (red.) What is an Animal? London: Unwin Hyman.
Larsen, John 1995: "Samtalen som interview". Tidsskriftet Antropologi 31:93-103
Lupton, Deborah 1996: Food, the Body and the Self. London: Sage
Marcus, George E. 1995: "Ethnography in/of the world system: The Emergence of Multi-Sited Ethnography". Annual Review of Anthropology 24:95-117.
Melucci, Alberto 1985: "The Symbolic Challenge of Contemporary Movements". Social Research 52 (4): 789-816.
Milton, Kay 1996: Environmentalism and Cultural Theory. Exploring the role of anthropology in environmental discourse. London & New York: Routledge.
Morris, Brian 1998: The Power of Animals. An Ethnography. Oxford: Berg.
Nielsen, Finn Sivert 1996: Nærmere kommer du ikke… Håndbok i antropologisk feltarbeid. Bergen-Sandviken: Fakbokforlaget.
Okely, Judith 1994: "Vicarious and sensory knowledge of chronology and change: ageing in rural France". I: K. Hastrup & P. Hervik (red.) Social Experience and Anthropological Knowledge. London & New York: Routeledge.
Olsen, Bror 1995: "Motstand". I: What time is love. Techno-House-musikk. Symbolisering og visualisering. Tromsø: Hovedfagsavhandling i socialantropologi, Institutt for samfunnsvitenskap, Universitetet i Tromsø.
Singer, Peter 1976: Animal Liberation: a new ethics for our treatment of animals. London: Jonathan Cape.
Skultans, Vieda 1998: The testimony of lives: narrative and memory in post-Soviet Latvia. London & New York: Routledge.
Spencer, Colin 1993: The Heretic's Feast. A History of Vegetarianism. London: Fourth Estate.
Tarrow, Sidney 1994: "Collective action and social movements". I: Power in Movement. Social Movements, collective action and politics. Cambridge: Cambridge University Press.
Taylor, Steven & Robert Bogdan 1984: "In-Depth Interviewing". I: Introduction to Qualitative Research Methods. The Search for Meanings. New York: John Wiley & Sons.
Vialles, Noëlie 1994: Animal to edible. Cambridge: Cambridge University Press
Willetts, Anna 1997: "'Bacon sandwiches got the better of me'. Meat-eating and vegetarianism in South-East London". I: Pat Caplan (red.) Food, Health and Identity. London & New York: Routledge.
Willis, Roy 1990: "Introduction". I: Roy Willis (red.) Signifying Animals. Human meaning in the natural world. London: Unwin Hyman.