This is the html version of the file
http://www.etnografika.dk/samling/Tekster/Castenfeldt.pdf.
G o o g l e automatically generates html versions of documents as we crawl the
web.
--------------------------------------------------------------------------------
Page 1
Bjergfolk i Hindu Kush og på Moesgård
Svend Castenfeldt
Moesgård Museum, tidligere Forhistorisk Museum
Moesgård,
forbindes naturligt af de fleste besøgende med udstillinger, der
formidler den nyeste viden om dansk stenalder, bronzealder,
jernalder og vikingetid. I denne sammenhæng overraskes
nogle gæster over eksistensen af en udstilling om bjergfolk i
Hindu Kush. Før Inge Meldgaard, Flemming Bau og jeg stod
for ombygningen i 1989 af den oprindelige udstilling fra 1970,
kunne man lejlighedsvis høre udtalelser fra gæster, som ikke
læste skilte, og derfor mente, at de stod over for dansk mid-
delalder eller danske nybyggere på den amerikanske prærie.
Misforståelser af den art er sjældne nu, ikke mindst efter op-
stillingen i Hindu Kush hallen af den fotomontage fra det
nordvestlige Pakistan, som er etableret af middelalderarkæo-
log og etnograf, cand.mag. Mytte Fentz i 1994 og 1995.
Både den forrige og den nuværende udstilling rummer et
betydeligt aspekt af dansk ekspeditionshistorie; en faghistorie,
som jeg selv i frugtbart samarbejde med andre i al beske-
denhed har taget del i. Det er nogle af denne ekspeditionshi-
stories materielle resultater, som søges formidlet i Hindu Kush
hallen, og hvis baggrund der her skal gøres rede for.
Et tilbageblik til 1948
Det er søndag d. 28. marts 1948. Den danske religionshisto-
riker og -etnograf Halfdan Siiger (1911-99) er på vej til kalash
folkets tre dale, Rumbur, Bumboret og Birir, nær ved den
afghansk-pakistanske grænse. Siiger deltager i Den 3. danske
centralasiatiske Ekspedition under ledelse af Henning Has-
lund-Christensen (1896 - 1948). I Chitral skal han indsamle
genstande inden for den materielle kalash kultur til National-
museet i København og desuden udføre antropologiske, kul-
turelle og religiøse studier hos denne etniske minoritet på ca.
3.500 mennesker.
Den danske forsker og hans ledsagere har overnattet
i lands-
byen Ayun, der ligger, hvor en biflod fra vest munder ud i den
større Chitral River. Bærerne er nu gået foran, og Siiger, hans
tolk og medarbejder Wazir Ali Shah og en anden chitrali,
Hakim, følger efter til fods ad de stejle stier op gennem bjer-
gene bag Ayun. Ved aftenstid når de Rumbur-dalen og slår
lejr i landsbyen Batet. Her begynder Siigers videnskabelige un-
dersøgelser af det lille ikke-muslimske kalash folk, der lever
som i et reservat med islam på alle sider, men som har opret-
holdt en særpræget gammel religion, og som dengang viden-
skabeligt set var næsten uudforsket. Halfdan Siigers arbejde
hos kalash varer til slutningen af juni 1948, hvorefter han
vender tilbage til Afghanistan til ekspeditionens hovedkvarte-
ret i Kabul.
Den samme dag, d. 28. marts, som Siiger når frem
til kalash-
folket i Chitral, gør to andre danske videnskabsmænd, bota-
nikeren Lennart Edelberg (1915 - 81) og ornitologen Knud
Paludan (1908 - 88), ledsaget af Haslunds kok Akbar, sig klar
til opbrud i landsbyen Gusalak i safi-folkets område i den syd-
lige udkant af Hindu Kush. Den næste dag vil de gå op gen-
nem Pech floddalen og ind i selve Nuristan, det nordøstaf-
ghanske bjergland, der skal være området for deres forskning
i den kommende tid.
Den 3. danske centralasiatiske Ekspedition
De to ovennævnte ekspeditioner var led i en af de største vi-
denskabelige ekspeditioner, der er udgået fra Danmark. Den
3. danske centralasiatiske Ekspedition skulle dække området
fra Afghanistan i vest over Øst-Turkestan, områderne nord for
Tibet, selve Tibet og det nordvestlige Kina. Tre grupper af
forskere skulle arbejde i det store område med udgangspunk-
ter i henholdsvis Afghanistan, Sikkim og det nordvestlige Ki-
na, hvorfra de skulle arbejde sig frem til et fælles mødested i
Alashan syd for Gobi ørkenen.
Carlsbergfondet finansierede ekspeditionens ophold
i udlan-
det. Den danske regering dækkede omkostningerne til anskaf-
Bjergfolk i Hindu Kush og på Moesgård
--------------------------------------------------------------------------------
Page 2
felse af genstandssamlingerne. Byrådet i Århus støttede
øko-
nomisk mod at en del af de indsamlede genstande blev over-
draget Forhistorisk Museum, som dengang lå i Vester Allé (i
det nuværende "Huset"). Østasiatisk Kompagni gav ekspedi-
tionsdeltagerne fri rejse med Kompagniets skibe og transpor-
terede ekspeditionens udstyr og samlinger gratis. En lang
række danskere hjemme og i udlandet bidrog finansielt og
med teknisk udstyr. Fra udenrigsministeriet og lokale danske
repræsentationer fik man ligeledes råd og støtte.
Ekspeditionens første hold talte fire medlemmer:
Henning
Haslund-Christensen, leder, med etnografiske opgaver, ad-
junkt, cand.mag. i naturhistorie og geografi Lennart Edelberg,
botaniker, også med etnografiske opgaver, cand.med., dr.phil.
Knud Paludan, ornitolog og ekspeditionens læge, og
cand.theol. et mag.art. Halfdan Siiger, religionshistoriker med
etnografiske opgaver. Denne gruppe rejste ud i 1947 og blev
senere efterfulgt af andre hold. Men på grund af den politi-
ske udvikling i Asien, navnlig revolutionen i Kina fulgt af den
kinesiske invasion af Tibet i 1950, kunne det ikke lade sig gøre
at rejse til alle de steder, man havde planlagt. Ekspeditionen
måtte begrænse sig til udvalgte områder af Afghanistan, Paki-
stan, Indien, Kashmir og Sikkim. Alligevel gennemførte Has-
lund-Christensens sidste ekspedition omfattende etnografiske,
fysisk-antropologiske, geografiske, geologiske, botaniske og
zoologiske studier i disse områder af Asien.
Halfdan Siiger hos kalash folket
Under 2. verdenskrig var Halfdan Siiger timelærer på et køben-
havnsk gymnasium og blev desuden i 1943 ansat på National-
museet til at registrere en kinesisk samling. Her mødte han
Haslund-Christensen, som ansatte Siiger som sekretær under
forberedelsen af ekspeditionen, som Siiger derefter skulle
deltage i. Siigers etnografiske baggrund var bl.a. en religions-
historisk uddannelse hos prof. Vilhelm Grønbech (1873-
1948). Denne lagde stor vægt på studiet af pritimiv religion.
For Grønbech var forskerens vigtigste metode indlevelse frem
for teorier (jvf. Høiris 1986:262).
Siigers første indsats i felten skulle foregå i
det nordvestli-
ge Pakistan, hos kalash folket, en etnisk minoritet, der ikke
tilhørte islam, men praktiserede en gammel polyteistisk reli-
gion. Kalash var særligt interessant, fordi dette folk i videnska-
belig henseende stort set var uudforsket.
Hos kalash havde Siiger som primær opgave den
videnska-
belige indsamling af materiel kultur til Nationalmuseet i Kø-
benhavn. Det var tillige Siigers overordnede målsætning at
udforske, hvad det ville sige at være et kalash menneske socialt,
materielt, kulturelt og religiøst, jævnfør Grønbechs metode
med beskrivelsen som vej til forklaringen.
Siiger opholdt sig i de tre kalash dale: Rumbur,
Bumboret
og Birir i tre måneder fra slutningen af marts 1948. Ifølge
Siiger repræsenterede kalash folket på alle fundamentale områder
et ældgammelt præ-islamisk stadium, f.eks.var opdelingen af
landet afhængig af en gammel social struktur med stammer,
understammer, klaner og lineages. Samfundet var opbygget på
grundlag af storslægter, hvis overhoveder traf de afgørende
beslutninger. Kalash opfattede de landområder, som de bebo-
ede, som principielt rituelt `rene' i modsætning til de områ-
der, som muslimerne kontrollerede, og - som alt islamisk i
øvrigt - opfattedes som rituelt `urene'. Mens befolkningen i
det øvrige Chitral tilbad én skabergud (Allah), dyrkede kalash
flere samfundsguder og bjergånder med deraf følgende reg-
ler for tilstande af `renhed' og `urenhed' i kalash området.
I slutningen af juni forlod Siiger Chitral og rejste tilbage til
Kabul. Det følgende år fortsatte Siiger sin forskning, først hos
lepcha i Sikkim og siden hos boro i Assam, inden han vendte
tilbage til Danmark i april 1950.
Siigers "Ethnological Field-Research in
Chitral, Sikkim, and
Assam. Preliminary Report" (København 1956) blev siden
fulgt af tolv andre publikationer med ekspeditionsmateriale
som baggrund, heriblandt værket om lepcha folket "The
Lepchas. Culture and Religion of a Himalayan People" (2
bind, København 1967). Den endelige videnskabelige rapport
med Siigers resultater fra kalash folket er under udarbejdelse
i et samarbejde mellem Siiger, Mytte Fentz og mig.
Den etnografiske forsknings prioriteringer i
1947
Forholdet omkring stammefolkenes religion er med til at
besvare spørgsmålet om, hvad de danske etnografiske forskere
prioriterede i slutningen af 1940'erne. I 1947 regnede man
med i Hindu Kush og Himalaya at kunne finde arkaiske - for
vesterlændinge næsten ukendte - samfundsformer i de afsides
og svært tilgængelige bjergdale. Forskerne mente, at de æld-
ste eksisterende samfundsformer i denne del af Asien fandtes
i de bjergområder, hvor islam enten endnu ikke havde for-
trængt gamle religioner, eller hvor nogle beboere stadig huske-
de forholdene, som de var, før islam kom. Disse tildels isole-
rede samfund rummede måske ældre træk af indisk eller cen-
tralasiatisk oprindelse. Derfor kunne studier i disse områder
forhåbentlig kaste lys over vigtige udviklingsmæssige og histo-
riske problemstillinger, blandt andet i forbindelse med folke-
vandringer fra nord og vest til det indiske subkontinent.
Det tidligere "Kafiristan", nu Nuristan, var det største af de
områder, hvor gamle religions- og samfundsformer var beva-
ret længst. Her fandt overgangen til islam sted så sent som i
slutningen af 1890'erne, og siden havde meget få forskere fra
Vesten haft adgang til denne del af Afghanistan.
--------------------------------------------------------------------------------
Page 3
Fra Kafiristan til Nuristan
Nuristanerne levede som bjergbønder og håndværkere i lands-
bysamfund i tre større dalstrøg og et antal sidedale. Der tal-
tes fem "hovedsprog" og et antal dialekter i dette område på
størrelse med Fyn. Et stort spørgsmål for forskerne i 1948 var,
hvad der endnu kunne erfares med hensyn til den gamle ka-
fir-kultur.
De gamle kafir-samfund var mere bekendt for
videnska-
ben end kalash folket i Chitral på den pakistanske side af
grænsen. Det skyldtes ikke mindst den engelske officer, mi-
litærlæge og `political agent' G. S. Robertson, der i 1889-
91 gennemførte to ophold i Kafiristan på ialt over 13
måneder. Hans bog, "The Káfirs of the Hindu-Kush" (Lon-
don 1896) vil for altid stå som hovedværket om en forsvun-
den kultur.
Få år efter Robertsons studier i kafirernes land
blev græn-
sedragningen mellem den afghanske emir Abdur Rahmans rige
og det britisk-indisk kontrollerede område lagt fast i Durand-
traktaten. Derpå lod emiren i 1895 sin hær invadere Kafiristan
for at udbrede islam og bringe området under sin kontrol.
På grund af kafirernes indædte modstand tog det tre år, før
tvangsomvendelsen var gennemført. En stor del af befolknin-
gen faldt under kampene, mens en anden del af de overle-
vende blev tvangsforflyttet til Logar dalen syd for Kabul. Det
varede op til 25 år, før de fik lov at vende tilbage til bjerglan-
det. Nogle familier flygtede med deres gedehjorde over øst-
grænsen ind i Chitral, hvor de af mehtar'en (den lokale fyr-
ste) fik jordrettigheder øverst i to af kalash dalene. I 1900
levede der fortsat omkring 700 flygtninge i disse dale (Jones
1974:19).
I den næste snes år afviste styret i Kabul europæeres
adgang
til det tidligere Kafiristan - nu omdøbt til Nuristan (Lysets land)
med henvisning til, at det var landet, hvor den overlevende
befolkning havde set islams lys.
Etnografisk forskning i Nuristan 1948-49
Edelberg og Paludan besøgte det centrale og sydøstlige
Nuristan med en enkelt afstikker til en vestlig dal gennem deres
fem måneders ophold i 1948. En summarisk opgørelse over
etnografiske resultater, som Edelberg opnåede ved siden af sine
primære botaniske studier, omfatter feltnoter vedrørende
stammer, social opdeling, bosætningsmønstre, sprog, dragter,
skikke og andre karakteristika, foruden opmålinger af huse,
vandmøller, smedjer, registrering af byggematerialer og byg-
ningernes placering i landskabet ud fra forskellige hensyn.
Desuden registrering af bygningsrester, helligsteder m.m. fra
før-islamisk tid. Hertil kom indsamling af etnografika samt
fotografering.
Paludan og Edelberg vendte tilbage til Kabul i
slutningen af
juli. Kort tid senere kom også Siiger til den afghanske hoved-
stad. Arbejdet med at pakke og sende indsamlede etnografi-
ka til Danmark gik i gang. Dog var Haslund ikke længere rask,
og hans helbred blev gradvis dårligere. Haslund-Christensen
døde i september 1948 og blev begravet på den europæiske
kirkegård i Kabul. Men ekspeditionen fortsatte efter planen.
I 1949 deltog konservator Hans Madsen i ekspeditionen i
Afghanistan. Året efter arbejdede fire danske videnskabsmænd
i Himalaya området sammen med tre indiske forskere. Carl I.
Krebs var leder, mens stud.scient. Asger Bertelsen havde ge-
ologiske opgaver. Hertil kom geografen, cand.mag Kresten
Marius Jensen, palæontologen, afdelingsleder dr.phil. Eigil
Nielsen samt Prins Peter af Grækenland og til Danmark, der
bidrog med fysisk-antropologiske studier og etnografisk ind-
samling hos tibetanske flygtninge i det indiske grænseområ-
de mod Tibet. Edelberg og Siiger forblev dog de eneste, der
havde med etnografi i Hindu Kush at gøre på denne ekspedi-
tion, der officielt afsluttedes i 1954.
Edelberg vendte tilbage til Nuristan to gange i løbet
af 1949,
sammen med tolken Mohammad Karim Nushin. Han blev
stærkt engageret i etnografiske og kulturgeografiske studier i
området og knyttede tidligt forbindelser, der skulle få betyd-
ning for hans senere forskningsophold i Hindu Kush. På den-
ne ekspedition optog Edelberg over 600 fotos i Nuristan og ind-
samlede næsten 300 etnografika, såsom husgeråd, landbrugs-
og håndværksredskaber, væve, bygningsdele, dragter, smykker,
våben, musikinstrumenter m.m. Hertil kom et antal antropo-
--------------------------------------------------------------------------------
Page 4
50
metriske målinger af nuristanere. Vigtigt blev det også, at Edel-
berg foretog sine første lydoptagelser med nuristansk sang; det
skete i Kabul.
Henning Haslund-Christensens Mindeekspedition
til Afghanistan 1953-55
Efter ekspeditionsdeltagernes hjemkomst til Danmark og den
første vurdering af deres resultater blev det i faglige kredse
drøftet at videreføre forskningen, specielt i Afghanistan. Her
skulle Haslund-Christensen have taget sig af etnografiske
opgaver, som nu lå uløste efter hans død. Ikke mindst Edel-
berg gjorde rede for en række historisk-etnografiske proble-
mer, som det på grund af den materielle udvikling hastede med
at tage fat på (Edelberg 1952).
På initiativ af Edelberg og etnografen,
mag.scient. Klaus
Ferdinand og med Prins Peter som leder blev en toårig ekspe-
dition til Afghanistan planlagt under navnet "Henning Haslund-
Christensens Mindeekspedition". Den nye ekspedition blev
finansieret af Statens almindelige Videnskabsfond og fik des-
uden økonomisk støtte fra Statens Filmcentral og andre insti-
tutioner. Hertil kom materiel bistand fra Statsradiofonien og
en række private firmaer. Som den foregående ekspedition
fandt også mindeekspeditionen sted i forståelse med den af-
ghanske regering.
Deltagerne var, foruden Prins Peter, Lennart
Edelberg (til
juni 1954), Klaus Ferdinand (til april 1955) og filmfotograf
Peter Rasmussen (til december 1953). Hovedformålet var at
studere nomader, to centralafghanske bjergfolk hazara og
chahar aimaq, samt befolkningen i Nuristan. I efteråret 1953
opholdt Edelberg, Ferdinand, Rasmussen, tolken Ahmed Ali
Motamedi, som senere blev afghansk rigsantikvar, og kokken
Akbar sig i Nuristan i over 6 uger. Edelberg, Md. Karim Nus-
hin og Akbar var igen i området et par uger det følgende for-
år. Som i 1948-49 besøgte det danske forskerhold på minde-
ekspeditionen det centrale og sydøstlige Nuristan.
Edelberg og Ferdinand fandt, at kafir-kulturen måtte
være
af meget gammel dato. Ud fra sproglige forhold skulle den
have en alder på mindst 3000 år (1956:13-14). Der var også
kulturelle træk af høj alder og af forskellig oprindelse at spo-
re i Nuristan såsom sæterbrug, vindyrkning, trefødder af jern
med træfade til at spise af (skålborde), stole, fritstående lig-
kister og den nuristanske `harpe'.
På denne ekspedition gjorde Edelberg og Ferdinand
en del
ud af at optage nuristansk folkemusik med sange og talte tek-
ster ved hjælp af transportable båndoptagere. Over 200 numre
med en samlet spilletid på ca. 12 timer blev resultatet.
Peter Rasmussen optog ca. 4.500 m farvefilm fra
nurista-
nernes dagligliv og filmede tillige iscenesatte optrin som gamle
danse, der var gået ud af brug. Der blev optaget over 1.300
fotos i Nuristan. Desuden blev der i 1953 og 1954 indsamlet
supplerende etnografika: husgeråd, heriblandt 2 af de sjældne
sølvpokaler til vin, samt dragter og musikinstrumenter.
Båndoptagelserne fra 1948-49 og 1953-54 blev katalogiseret
af Thomas Alvad, Ribe Katedralskole. Som de senere lydop-
tagelser i 1964 og 1970 findes de i dag dels på Dansk Folke-
mindesamling, København, dels i det etnografiske forsknings-
arkiv på Moesgård.
Peter Rasmussens filmoptagelser blev siden
redigeret af
Børge Høst, Minerva Film A/S, med Edelberg og Ferdinand
som videnskabelige rådgivere. Ud af det kom den etnografi-
ske film "They were Kafirs" med den lidt misvisende danske
titel "Kafiristan - hedningernes land". Filmen viser kafirernes
levevis, som den kunne spores i Nuristan på optagelsestids-
punktet. Derudover formidler filmen træk fra indoeuropæer-
nes fælles fortid. Den ældste kendte indoeuropæiske hjemstavn
er sletterne i området Turan nord for det nuværende Afgha-
nistan.
--------------------------------------------------------------------------------
Page 5
Et etnografisk museum opstår
Som Klaus Ferdinand gør opmærksom på andetsteds i den-
ne bog, var samarbejdet mellem den kulturinteresserede borg-
mester i Århus, Svend Unmack Larsen (1893-1965) og pro-
fessor, dr.phil. P.V. Glob (1911-85) en vigtig forudsætning for,
at der kom et etnografisk museum i Århus. Glob blev i 1949
ansat ved Aarhus Universitet som professor i forhistorisk ar-
kæologi og europæisk forhistorie og havde dermed det over-
ordnede ansvar for det eksisterende museum i Vester Allé. I
1950 godkendte Aarhus Museums bestyrelse og byrådets
budgetudvalg, i samarbejde med Nationalmuseet, en plan for
en reorganisering af Forhistorisk Museum, herunder at der
skulle tilknyttes et etnografisk museum. Gennem de følgende
år skaffede Glob flere etnografiske samlinger til Århus.
Et vigtigt næste skridt blev taget i 1953 af det humanistiske
fakultet med beslutningen om oprettelsen af en etnologisk
studiesamling ved Aarhus Universitet og placeringen af den-
ne i Forhistorisk Museum. Der blev i 1958 knyttet en etnogra-
fisk assistent til samlingen, nemlig Klaus Ferdinand, der i 1957
--------------------------------------------------------------------------------
Page 6
var blevet adjunkt i etnografi i Århus. I 1963 blev Ferdinand
afdelingsleder for universitetets Afdeling for Etnografi, der i
lighed med den forhistoriske arkæologi fik til huse på Forhi-
storisk Museum. Ferdinand fik universitets etnografiske studie-
samling som særligt ansvarsområde. På selve museet blev
Ferdinand afdelingsleder for den etnografiske samling.
Edelbergs forskningsrejse i 1964
Edelberg rejste til Nuristan i sommeren 1964 på "Danish
Scientific Mission to Nuristan", som økonomisk blev støttet
af Carlsbergfondet. Edelbergs kone Margot og datteren Susan-
ne deltog i denne rejse, som varede en måneds tid. Arbejds-
områderne var lokaliteter, som Edelberg tidligere havde be-
søgt. Til arbejdets materielle resultater hører foruden de et-
nografiske optegnelser over 900 fotos samt et antal båndop-
tagelser, som Margot Edelberg var med til at optage. Hertil
kom erhvervelsen af over 150 genstande til det etnografiske
museum i Århus.
Efter denne forskningsrejse publicerede Edelberg
sine artik-
ler om sølvpokalerne (1966) og om ploven (arden) i Nuristan
(1969). Han forberedte også en større publikation om alle
typer bygninger i Nuristan, primært beboelseshuse, men også
høstader, vandmøller, moskéer, broer og vandingskanaler. En
stor del af den fotodokumentation, der siden blev publiceret
i "Nuristani Buildings", blev således optaget i 1964.
Også Edelberg måtte i Nuristan erfare nødvendigheden af
`urgent anthropology'. Mange af de bygningsværker, som han
fandt interessante i 1948, var ændrede eller i forfald blot 5 år
senere. Endnu værre stod det til ved Edelbergs besøg i 1964.
Allerede i 1960'erne var der begyndt en udvandring af
bari-håndværkere fra Nuristan til det øvrige Afghanistan. Edelberg
fandt, at dette ikke mindst skyldtes landbrugernes socialt skæve
opfattelse af bari-gruppen som en underordnet gruppe, og at
en fremtidig mangel på håndværksmæssig kunnen ville udgø-
re en trussel mod landsbysamfundenes beståen.
En anden trussel rettede sig mod den økologiske
balance,
der var truet gennem tiltagende ukontrolleret skovhugst og den
overgræsning af sætrene, som gederne forårsagede i visse
områder. Begge dele førte til ødelæggende jorderosion. Her-
til kom den trussel mod de nuristanske samfunds kulturelle
identitet, der bestod i fremmedes opkøb og salg til udlandet
af håndværksmæssige rarieteter, primært arbejder i træ og me-
tal (Edelberg 1984: XI-XIII.)
Hindu Kush udstillingen på Moesgård
Den såkaldte depotsamling "Nuristan" med genstande ind-
samlet på Den 3. danske centralasiatiske Ekspedition blev
overført til Århus i 1968. Universitets etnografiske afdeling
opbyggede gennem årene en etnografisk studiesamling af
betydeligt omfang. Fra 1970 havde de etnografiske samlinger
til huse på Moesgård i forlængelse af Forhistorisk Museums
udflytning hertil.
Hvad udstillinger angik, blev en udstillingshal på
Moesgård
reserveret for etnografien. Edelberg forberedte sig i 1969 på
i samarbejde med Siiger, nu professor i religionshistorie på
Aarhus Universitetet, at stille samlinger fra Nuristan og Chitral
op i hele hallen til åbningen i 1970. Det endte dog med, at
Edelberg måtte nøjes med halvdelen af pladsen, da resten af
arealet skulle bruges til en Grønlandsudstilling. De to udstil-
linger kom til at stå i den etnografiske hal frem til 1989.
I forbindelse med forberedelserne til udstillingsåbningen
besøgte Edelberg igen Nuristan - og Kabul - bl.a. for at erhver-
ve supplerende genstande til museet. Margot Edelberg, dat-
teren Miriam, og Ulf Timmermann deltog i rejsen. Trods den
korte tid - under tre uger - udførte Edelberg resultatrige stu-
dier, fotograferede og optog lydbånd.
--------------------------------------------------------------------------------
Page 7
53
I Nuristanudstillingen på Forhistorisk Museum Moesgård
indgik bl.a. en gengivelse i 4/5 størrelse af en etage (beboel-
sesrummet) af et hus fra Waigal-dalen. Huset blev indrettet
med assistance af den nuristanske håndværker (bari) Abdul-
lah Wakil fra landsbyen Keshtagrom, som derpå indviede huset
ved en rituel ofring af et får.
En international konference for Hindu Kush forskere
fandt
sted på Moesgård i forbindelse med museumsåbningen i sep-
tember 1970. Edelberg virkede som sekretær for konferen-
cen, der blev kendt som "The 1st International Hindu Kush
Cultural Conference". Ved den lejlighed lovede Edelberg og
andre, at deres private forskningsarkiver på et tidspunkt skul-
le tilgå den etnografiske afdeling på Moesgård. Såvel Edelbergs
som W. Lentz' og Siigers arkiver er siden indgået i det etnogra-
fiske forskningsarkiv, som har Hindu Kush som hovedområde.
Som nævnt indledningsvis skete der en stor forandring i den
etnografiske hal på Moesgård i 1989-90. Den forældede Grøn-
landsudstilling blev taget ned og Hindu Kush udstillingen stærkt
fornyet. Her fik museet bistand fra Ribe, lige som i Edelbergs
tid. Seminarielektor, cand.mag. Birgitte Glavind Sperber hav-
de gennem en årrække regelmæssigt besøgt kalash området,
talte sproget og kendte forholdene godt. I 1988 rejste hendes
datter Ulla Sperber samt studiekammeraten Henrik Græsdal
til Chitral, hvor de indkøbte tre nutidige dragter og andet til
museets nye kalash diorama. Birgitte Sperber leverede fotos
til dioramaet og udlånte en kvindedragt.
Den seneste tilføjelse til Hindu Kush udstillingen
er en gud-
indefigur fra det før-islamiske Kafiristan, som er indkøbt i et
samarbejde mellem Mytte Fentz og Klaus Ferdinand.
Tilbage til Chitral
Den politiske og militære udvikling i Afghanistan siden 1979
har stået i vejen for en fortsættelse af Nuristan-forskningen.
Til gengæld er der mængder af upubliceret materiale fra Hin-
du Kush, f.eks. Edelbergs og Ferdinands samlinger fra Nuristan
fra tiden 1948-75. Opgaven med at publicere disse etnogra-
fika burde kunne løses i en tid, hvor der er ledige etnografer
med rimelige kvalifikationer. På den anden side må feltarbej-
det ikke forsømmes af forskerne, og dansk etnografisk forsk-
ning er da også på ny i gang i Chitral.
I 1990 foretog Mytte Fentz og jeg etnografiske
undersøgelser
hos kalash (kalasha) folket i Bumboret dalen, hvor vi også
indkøbte bestemte etnografika, ca. 35 stk., til den ombygge-
de Hindu Kush udstilling på Moesgård. Derefter deltog vi i
"2nd Hindukush Cultural Conference", arrangeret i Chitral
Town af en lokal kulturel organisation, Anjuman-e-Tariqqi Kho-
war. På dagsordenen var udviklingsproblemer og kultur i
området.
Kalash samfundet i Bumboret anno 1990 havde mange
lig-
heder med det, Mytte Fentz og jeg kendte fra arbejdet med
Siigers materiale fra 1948 og fra den nyere faglitteratur: Jord-
brug med kunstvandede marker og sæterdrift, hvor geden er
det vigtigste husdyr; arbejdsdeling mellem kvinder og mænd
i sammenhæng med en opdeling af dalen i rituelt rene og
urene områder; traditionel kalash religion hos mindretallet i
dalen i forhold til islam hos konverterede kalash og indvandre-
de muslimer; og pengeøkonomi og naturalieøkonomi side om
side. Der var kun en enkelt kalash som tømrer, snedker og
træskærer; resten af træhåndværket udførtes af fagligt dygti-
ge efterkommere af flygtningene fra Nuristan, stadig bosat
øverst i dalen. Der var problemer med at dokumentere kalash
folkets ejerforhold til jorden i forhold til krav fra muslimer
udefra. Vi fik gode kontakter med lokale familier og med
engelsktalende kalasha, bl.a hotelejeren Khaleq og skolelære-
ren Ingineer Khan, der sammen med kollegaen Amees Umar
underviste i den første private kalasha underskole. Både i 1990
og i 1995 arbejdede jeg sammen med Ingineer Khan om
udvælgelsen og tekstningen af det billedmateriale, tilvejebragt
af Siiger i 1948, som skal indgå i en kommende historisk bil-
ledbog til skolebrug.
Mytte Fentz' forskningsaktiviteter
I flere perioder siden 1990 har Mytte Fentz med sin baggrund
i middelalderarkæologi og etnografi udført feltarbejde hos
--------------------------------------------------------------------------------
Page 8
kalasha i samarbejde med den engelske arkitekt John
Harri-
son og senere med fotograf Torben Stroyer. Økonomisk støtte
til rejser og ophold er ydet af Hans Kongelige Højhed Kron-
prins Frederiks Fond og af Statens humanistiske Forsknings-
fond.
Formålet har været at beskrive dagligdagen hos
kalasha fol-
ket, denne truede minoritet i Pakistans nordvestgrænsepro-
vins, med særlig interesse for kalashas udnyttelse af vandres-
sourcer, og vandmøllens integrering i samfundet, samt en
dokumentation af mandens verden med geder og sætere i
billeder og tekst.
Til de resultater, som skal nævnes her, hører
etableringen af
et stort fotografisk billedessay på omkring 150 fotostater om
"Familieliv hos Kalasha folket" i dialog med Moesgårds perma-
nente udstilling "Bjergfolk i Hindu Kush". Hertil kommer
publikationer af forsknings- og formidlingsmæssig karakter,
samt etableringen af en UNESCO-samling til skolebrug om
kalasha. Under udarbejdelse er desuden skolebilledbogen
"Aspects of Daily Life among the Kalasha", suppleret med en
undervisningsmanual.
Litteratur
Berthelsen, A. 1998:
Rejsen til Den Blå Sø. København.
Edelberg, L. 1952a: Afghanistan som område for fremtidige
etnografiske undersøgelser. Naturens Verden, 36. årg., p.
97 - 128.
Edelberg, L. 1952b: Træk af Landbrug og Livsformer hos
Bjergstammer i Hindukush. Næsgaardsbogen. Nykøbing F.
Edelberg, L. 1960: Statues de bois rapportées du Kafiristan
à Kabul après la conguête de cette province par l'Emir
Abdul Rahman en 1895-96. Arts Asiatiques, vol. 7, no. 4,
p. 243 - 86.
Edelberg, L. 1966: Nuristanske sølvpokaler, KUML 1965, p.
153 - 201.
Edelberg, L. 1969: Ard og åg i Nuristan. KUML 1968, p. 137 - 58.
Edelberg, L. 1972: Some Paruni Myths and Hymns. Acta Orientalia, vol. XXXIV, p.
31 - 94.
Edelberg, L. 1984: Nuristani Buildings. Jutland Archeological
Society Publications XVIII, Århus.
Edelberg, L. og K. Ferdinand 1957: Henning Haslund-Chri-
stensens Minde-ekspedition til Afghanistan. Statens almindelige Videnskabsfond:
Årsberetning 1955-56, p. 10-19.
Edelberg, L. og K. Ferdinand 1958: Arselan. Et udblik over
dansk forskning i Centralasien. Naturens Verden, 42. årg.,p. 257 - 89.
Høiris, O. 1986: Antropologien i Danmark. Museal etnografi og
etnologi 1860-1960. København.
Jones, S.1974: Men of Influence in Nuristan: A Study of Social
Control and Dispute Settlement in Waigal Valley, Afghanistan.
London.
Lentz, W. 1937: Sprachwissenschaftliche und völkerkundli-
che Studien in Nuristan. Deutsche im Hindukusch. Bericht
der deutschen Hindukusch Expedition 1935 der Deutschen For-
schungsgemeinschaft, p. 247 - 84. Berlin.
Lentz, W. 1939/1978: Zeitrechnung in Nuristan und am Pamir.
Berlin/Graz.
Morgenstierne, G. 1926: Report on a Linguistic Mission to Af-
ghanistan. Oslo.
Morgenstierne, G. 1932: Report on a Linguistic Mission to North-
Western India. Oslo.
Morgenstierne, G. 1949: The Language of the Prasun Ka-
firs. Norsk Tidsskrift for Sprogvidenskap, bd. XV, p. 188 -
334.
Morgenstierne, G. 1954: The Waigali Language.
Norsk Tidsskrift for Sprogvidenskap, bd. XVII, p. 145 -324.
Robertson, G. S. 1896: The Káfirs of the Hindu-Kush. London.
Schomberg, R. C. F. 1938: Kafirs and Glaciers. London.
Siiger, H. 1956: Ethnological Field Research in Chitral, Sikkim,
and Assam. Preliminary Report. København.