Abstract

Political Action in a Post-Socialist Society
An Anthropological Analysis of the Hungarian Telecottage Movement

I specialet undersøger jeg politisk handling i det post-socialistiske ungarske samfund med udgangspunkt i mit feltarbejde og efterfølgende studier af den Ungarske Telecenterbevægelse (HTM). Systemskiftet i de post-socialistiske samfund har igangsat hurtige forandringsprocesser, hvilket gør disse samfund oplagte for studier indenfor social og politisk forandring. Opbygningen af nye demokratier er desuden interessant, fordi der antages en overordnet konsensus om demokratiet som det ønskede endemål. Men demokratiseringen lever ikke altid op til forventningerne, og det beskrives ofte som et demokratisk underskud, når for eksempel valgprocenten er lav. Borgere og institutioner opfører sig ofte ikke som det foreskrives indenfor de demokratiseringsmodeller de nye regeringer og diverse vestlige demokratiserings-eksperter opererer med. (Krastev 2002, Lovel 2001).

Jeg argumenterer for at system-orienterede analyser af politisk aktivitet fokuserer for meget på et specifikt og snævert defineret system af etablerede institutioner. Dette gør dem uegnede til at analysere ændringer indenfor politisk aktivitet, fordi de ikke kan rumme de nye former for politisk handlen som opstår i nye demokratier. Derfor demonstrerer jeg en tilgang til politisk aktivitet som inkluderer kulturel forandring skabt gennem etablering af ny social praksis i forståelsen af politisk handlen. Således opfatter jeg kollektiv organiseringen af kulturel forandring som en politisk handling. Denne tilgang gør det muligt at begribe ændringer indenfor ‘det politiske’ gennem skabelsen af nye politiske handlemåder.

HTM erklærer sig også apolitisk og fravælger anvendelsen af gængse politiske værktøjer som for eksempel demonstrationer og direkte forhandlinger eller tilkendegivelser omkring regeringens politik. Dette skyldes blandt andet manglende tillid til det politiske system, der betragtes som korrupt, ineffektivt og bureaukratisk. Desuden mener jeg der er tale om et strategisk valg, med det formål at sikre mere stabil adgang til ressourcer og indflydelse på den samfundsmæssige udvikling. Etableringen af telecentre finansieres i vidt omfang gennem kontrakter som telecentrenes landsorganisation (MTSz) indgår med statslige institutioner (hovedsagligt ministerier). Ifølge disse aftaler yder telecentrene en eller flere services som staten således betaler for. Finansieringen omfatter altid teknologisk udstyr og uddannelse af personale til telecentrene. Telecentrenes primære formål er at udbrede adgangen til informations- og kommunikationsteknologi, men de har også en langt mere vidtgående målsætning for udviklingen af det ungarske civilsamfund og en uddybelse af lokaldemokratiet. Bevægelsens mål er altså at påvirke udviklingen af det ungarske samfund hen imod deres egen vision for det gode samfund – blandt andet ved at udbrede adgangen til moderne teknologien. Der er altså ikke tale om en revolutionær bevægelse som vil omstyrte det eksisterende system eller regime, men om en aktør som deler overordnede målsætninger (såsom udviklingen af demokratiet og informationssamfundet) med deres opponenter. Deres kamp handler om at få indflydelse på den konkrete formgivning eller fortolkning af sådanne målsætninger og få adgang til ressourcer (Touraine 1988, 2000).

I stedet for at deltage direkte i politiske debatter fokuserer HTM på at udbrede deres eget værdi- og normsæt igennem etableringen af et nyt institutionelt netværk (telecentrene), for derved at udbrede deres vision for samfundet. Gennem den specialiserede uddannelse af personale til telecentrene, som landsorganisationen står for, introduceres de nye medlemmer til ‘telecenterkulturen’, som kommer til udtryk gennem særlige praksisser og et bestemt værdisæt. Jeg bruger Gramscis teoretiske apparat til at forstå skabelsen af kultur som et politisk redskab. Han mener at kultur er den måde folk lever på og deres forestillinger om verden. Derved er kultur heller ikke et statisk, men noget der konstant (gen)skabes. Skabelsen af ny kultur bør altså forstås som en ny måde at leve og forstå livet på – inklusiv opfattelsen af forskellige sociale gruppers relative magtpositioner (Crehan 2002). Således kan den organiserede skabelse af kultur også anvendes som et politisk værktøj, fordi den måde vi lever og forstår verden på omfatter magtforholdet mellem forskellige sociale grupper.

Nyere teorier om sociale bevægelser arbejder netop ud fra en kulturel tilgang til politisk handling. Denne tilgang giver indsigt i de mekanismer der gør sig gældende for kollektive aktører i samfund med ringe tillid til politiske partier og en generel lede ved formel politik (Alvarez, Dagnino and Escobar 1998). Jeg bruger tilgangen til at analysere politisk aktivitet i Ungarn og det specifikke problem jeg søger at belyse, nemlig hvordan HTM gennem deres proklameret apolitiske aktiviteter handler politisk i forhold til vigtige problemstillinger i det ungarske samfund. Igennem denne analyse af HTMs aktiviteter finder jeg i deres ’apolitiske’ aktiviteter en anderledes og innovativ form for politisk handlen.